HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER


HALFDANS VILDANDEBOLLER I ÆBLE/KARRYSAUCE

BOLLER:

  • ½ kg hakket kalv og flæsk
    Ca. 300 g hakket gråand inkl. Skind (svarer til en and)

    1 løg
    1 æg
    5 spsk. Mel
    1½ tsk. friskkværnet peber

    5 tsk. maldon salt (bruges anden type salt, da kun 3 tsk.)

    1 dl sødmælk

    Kalvefond (ca. 3-4 l alt efter grydens størrelse)

SAUCE:

  • Ca. 7 dl fond fra bollerne
    50 g smør
    ½ dl olivenolie
    4-5 spsk. mel
    1 finthakket syrligt æble
    1 finthakkede løg
    1 dl piskefløde
    3 laurbærblade
    1 spsk. Karry
    2 kviste timianblade
    Salt/peber

Fremgangsmåde for bollerne:
Anden ordnes, brystet, over/underlår inkl. Skind skæres fri fra skroget. Dette skæres  i mindre stykker, evt. hagl fjernes. Kødet inkl. Skind hakkes sammen med løget, kalv/flæsk tilsættes og røres sammen med mel, æg, mælk, salt og peber. Bollerne formes i en passende størrelse alt efter temperament. Bollerne koges i kalvefond ca. 10 min alt efter størrelsen.

Fremgangsmåde for saucen:
Smør og olie varmes op på en pande, heri svitses karryen. Løg, æbler, timian og laurbærblade tilsættes og svitses. Melet drysses over og omrøres, kalvefond ca. 7 dl fra bollerne tilsættes lidt efter lidt. Fløden tilsættes, saucen småsimrer i ca. 5 min. Smages til med salt og peber. Bollerne tilsættes og varmes med.

Serveres med kogte basmati ris.
(tips, brug fonden fra bollerne til risene, i stedet for vand til kogningen)


Copyright ©
www.halfdan.dk