HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER


VICHYSSOISE
[GIVER 6 L. FÆRDIG SUPPE]

  • 2 kg bagekartofler
    500 g porrer
    100 g løg
    150 g smør
    3 l hønsebouillon
    4 laurbærblade
    ½ l fløde
    1½ tsk. 5. krydderi
    Hvid peber og salt

    Fremgangsmåde.
    Porrer og løg snittes, og kartofler skæres i tern. Dampes 15-20 min. i smør i en
    stor gryde. Bouillon og laurbærblade tilsættes og grøntsagerne koges godt møre. Laurbærbladene tages op, og suppen blendes og koges op igen. Fløde tilsættes og suppen koges videre, indtil konsistensen er tyk.
    Smages til med hvid peber, masser af salt og en anelse 5. krydderi, som er et kinesisk blandingskrydderi bestående af kanel, nelliker, fennikelfrø, stjerneanis og anispeber.

    Servering:
    Suppen serveres traditionelt kold evt. som forret, men kan sagtens serveres dejlig varm som hovedret en kølig efterårsaften.

    Garniture:
    Små, tynde skiver lufttørret skinke og friske basilikum-blade.



    Copyright © www.halfdan.dk