HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER


URTEGLASERET AGERHØNE MED SAUTEREDE RODFRUGTER
[4 PERSONER]

Copyright © Carsten Halfdan

  • 4 agerhøns
    Rosmarin (fra 4-5 store stilke)
    Bredbladet persille (håndfuld)
    1 lille forårsløg
    1 hvidløg
    1 - 1½ dl olivenolie
    Citronsaft
    1 – 1½ pk. bacon
    Honning
    3-4 gulerødder
    1-2 rødbeder
    Timian
    salt og peber
     

Fremgangsmåde:
Rosmarin, persille, forårsløg og hvidløg bankes sammen i en morter. Olivenolie tilsættes, og marinades smages til med citronsaft, salt og peber.

Agerhøns renses og skylles. Gnides med lidt peber og omvikles med bacon. Smøres gavmildt ind i marinaden og lægges i et smurt ovnfast fad. Dryppes godt med
honning og placeres i en ovn i den nederste halvdel ved 220oC i 35 – 40 minutter. Sørg for, at saucen, som samles i bunden af fadet, løbende dryppes ud over agerhønsene.

Gulerod og rødbede skæres i stave. Sauteres på panden med nogle kviste timian til
de begynder at miste deres fasthed, men stadig har ”bid”. Vendes hurtigt i ca. 1 spsk. honning, som vil forstærke sødmen i de sauterede rodfrugter.

BEMÆRK: Vær ikke nervøs over mængden af sukker (honning), der tilsættes i retten. Det salte bacon, persillens milde bitterhed samt forårsløget og rosmarinens skarphed danner en vidunderlig kontrast. Hvis retten dog ender med at være for sød, så kan man altid nemt rette op på smagen med yderligere citronsaft – enten i den færdige sauce eller over rodfrugterne.

Tilbehør:
Nye, små smørstegte kartofler.

Copyright ©
www.halfdan.dk