HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER


LIME-TARTARESAUCE

[4 PERSONER]
 

  • 2 æggeblommer
    3 dl vindruekerneolie
    1 lime (skal samt 2 tsk. limesaft)
    2 spsk. hakkede cornichoner
    2 spsk. hakket kørvel
    1 spsk. hakket purløg
    Salt

Fremgangsmåde.
Skallen rives fra lime, hvorefter saften presses ud. Cornichoner,
kørvel og purløg hakkes fint.

Æggeblommer og limesaft piskes sammen med en anelse salt. Olien tilsættes meget
forsigtigt under konstant pisken (først et par dråber af gangen i starten,
indtil ca. ½ dl olie er blandet i. Herefter man olien tilføres langsomt i en meget tynd
stråle under konstant pisken).

Når hele mængden af olie er blandet i, skal man have en lækker, cremet mayonnaise
(hvis den er klumpet, er olien blevet tilsat for hurtigt. I dette tilfælde kan den reddes
ved at tilsætte lidt mere æggeblomme).

Reven limeskal samt hakket kørvel, purløg og cornichoner vendes i mayonnaisen.
Sættes på køl i ca. 1 time.


Servering:
Lime-tartaresaucen er et frisk alternativ til en almindelig tartaresauce og går godt
til f.eks. dybstegt og grillet fisk.


Copyright © www.halfdan.dk