HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER


LETSPRÆNGT VILDAND
[4 PERSONER]

  • 4 bryster af vildand  (evt. berberi and)
    5 dl vand
    50 g salt
    1 spsk. Sukker
    1 kvist timian
    2 laurbærblade
    10 peberkorn

Fremgangsmåde:
Bring vand, salt, sukker, timian, laurbærblade og peberkorn i kog. Afkøl
saltlagen, hæld lagen over brysterne. Dækkes med folie og sættes i
køleskabet i ca. 6 timer. Brysterne skal vendes et par gange, hvis de ikke
er helt dækket af saltlagen.

Tips. ( lagen kan kommes i en frostpose med brysterne, og sug luften ud
af posen, der bindes en knude på posen, dette sparer man tid på, ved at
man ikke skal vende stykkerne ved mindre mængde lage. ) Dup brysterne,
brun dem og lad dem stege videre ved svag varme i 15 min på hver side.
Lad dem hvile i 10 min. Under folie.

Sauce:
Rist 1 spsk. Dijonsennep i en gryde med lidt olie, tilsæt 2 dl. Andebouillon,
kog op under omrøring tilsæt 2 dl. fløde, og kog ind til cremet konsistens,
smag til med salt og peber.

Råsyltet tranebær:  (andre bær kan bruges f.eks. tyttebær og brombær)
3 dele tranebær (frosne), 1-1½ del sukker, alt efter smag, kommes i en
skål. Sættes i mikrobølgeovn ved 850 w, skal have til det begynder at koge
op, derefter røres der rundt, sæt ind igen og giv ½-1 min mere til sukker er
opløst, tilsæt evt. 2-4 cl rom eller cognac, derefter til afkøling.

Flødepeberrod:
Flødeskum med revet peberrod, mængden af peberrod, afgøres af hvor stærk
man ønsker flødepeberroden.

Anretning:
Brystet skæres i skiver og anrettes på tallerknen med sauce og råstegte
kartofler. Lidt råsyltet bær lægges på tallerknen og pyntes med lidt
flødepeberrod.


Copyright ©
www.halfdan.dk