HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER


KANIN RAGOUT
[5-6 PERSONER]

 

  • 1 kanin på 1,2-1,5 kg
    3 spsk. mel
    salt / peber
    2-3 spsk. smør
    2 løg
    1 porre
    2 gulerødder
    150 g bacon
    2 dl hvidvin
    4 dl bouillon eller vildtfond
    1 kvist timian
    250 g svampe, champignoner eller blandede svampe
    1-2 spsk. smør
    1 bundt persille

Fremgangsmåde:
Del kaninen i portionsstykker, dvs. ryggen deles i fire stykker, lårene skæres af
og deles evt. én gang og forbenene skæres fra kroppen.

Vend stykkerne i salt- og peberblandet mel. Skær løgene i smalle både, porre og
gulerødder i skiver.

Skær bacon i små terninger. Rist dem sprøde i en stegegryde. Tag dem op og
gem dem til senere.

Kom smørret i og lad det bruse af og få gylden farve før kaninstykkerne brunes
heri. Vend derefter grønsagerne i.

Hæld vinen i gryden og kog kort før bouillonen hældes i. Tilsæt timian.

Lad retten simre under låg i knap 1 time, eller til kødet er godt mørt.

Rens svampene og del de største af dem. Svits dem i smør og kom dem i retten
de sidste minutter af kogetiden.

Smag ragouten til og server den med de ristede baconterninger over samt rigeligt
med hakket persille.

Tips: Dampet savoykål eller spidskål og kogte kartofler smager godt til.

Copyright © www.halfdan.dk