HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER


DYREVILDT MED CASHEWNØDDER, KÅL OG BØNNESPIRER
[2 PERSONER]

  • 250 g dyrekød
    1 cm ingefær
    ½ tsk. brun farin
    1 spsk. tyk sojasauce
    1 spsk. risvin
    ½ spsk. tynd sojasauce
    1 tsk. mørk sesamolie
    1 hvidløg
    150 g bønnespirer
    150 g hvidkål
    50 g cashewnødder
    Maizena  

Fremgangsmåde.
Dyrekød skæres i tynde strimler. Ingefær og hvidløg hakkes fint. Hvidkål snittes i strimler.

Bland ingefær, farin, to typer sojasauce og risvin sammen til en marinade. Kødet marineres i ca. 20 min. Sesamolie blandes i.

Bønnespirer og hvidkål blancheres.

Opvarm en wok over kraftig varme, indtil den ryger. Olie hældes i. Hvidløg tilsættes, og der røres rundt i et par sekunder, indtil hvidløget begynder at tage farve. Kødet tilsættes (marinaden gemmes) og steges i ca. 2 min. under konstant omrøring. Bønnespirer og hvidkål tilsættes, og der røres rundt i ca. 1 min.

Cashewnødder vendes i. Smages til med marinaden samt evt. yderligere tynd sojasauce. Jævnes derefter med en blanding af vand og Maizena. Dryppes med lidt mørk sesamolie og er klar til servering.

Tilbehør:

Kogte ris.

Copyright ©
www.halfdan.dk