HALFDANS EVENTYRLIGE OPSKRIFTER 


HOT TOMATSUPPE.
4-6 personer

  • 700 g løg
    500 g røde peberfrugter
    1000 g tomater af en god kvalitet, gerne stilktomater
    1-2 fed hvidløg
    ½ tsk. cayennepeber
    1½ l kylling bouillon
    2 dl fløde
    salt/hvid peber
    4 spsk. olivenolie

    Fremgangsmåde:
    løg, hvidløg og peberfrugter ordnes og deles i store stykker. Tomaterne skoldes, flås og hakkes groft. I olien svitses cayennepeber, løg og hvidløg indtil de er blevet gyldne, tilsæt peberfrugterne og tomaterne samt ca. halvdelen af bouillonen. Lad suppen simre indtil grøntsagerne er møre ca. 30-40 min. Blend med stavblenderen direkte i suppegryden indtil alle grøntsagerne er blendet godt. tilsæt resten af bouillonen og fløden, lad den simre i yderligere ca. 15 min. Smag til med salt og evt. peber.


    Hertil serveres ristet brød eller baguetter
     

Copyright © www.halfdan.dk